Have og såning

Sikke længe siden det er..

Ja men her er jeg så igen. Hehe :) Og i mellemtiden er det blevet forår, sådan i dag har det i hvert fald føltes. Lidt rart faktisk.

Det giver jo også tid til ude tid og planter.

Jeg købte i søndags et Spirehus, ja okay jeg kalder det er minidrivhus, Men stort og rummeligt er det. Dog med den på at jeg var ved at opgive at samle det. Det så så uoverkommerligt ud. Den dag jeg gik i gang med det tog det mig alligevel 3 timer at samle det, jo jo men handy woman var jeg, så selvfølgelig blev det lavet færdig

Halvt færdigt, selv hunden er gået til ro, med et halv øje åbent :)

Og sådan ser det færdige resultat ud.
Ikke specielt godt billede, men lyset drillede :)

Nu mangler jorden og de små spire bare.















I dag har jeg så fået kigget lidt på frøene, jeg fandt dem og jeg har mange.
Jeg har sået Tagetes, faktisk rigtig rigtig mange. Så må vi se om det bliver til noget.

 Og her er de så, står lige så fint derinde og venter på at de spire.

Så må vi se om det overhovedet bliver til noget.
Har ikke så meget erfaring, men lidt har jeg da og med tiden bliver det vel bedre.









Jeg skal i aften have sat ærter over i et bad så de kan stå til i morgen, og da jeg har rimelig mange må vi se om jeg har plads til dem alle.
Får lidt travlt de næste uger med at få sået de forskellige frø. Men i år vil jeg altså i gang. Da jeg sidste år jo blev alene på matriklen her magtede jeg stort set ingenting. I år skal min have altså bare gennemgås og plejes. Jeg glæder mig.

Min Tøzen

I et stykke tid havde Tøzen ikke ville spise.. var blevet underlig.

Så jeg tog en dyb indånding og tog til dyrlægen, jeg var hamrende nervøs.

Selvfølgelig kunne de ikke undersøge hende, den bette en, hun var gal og sur, selv mig, hendes madmor kunne ikke komme til hende. :( 

De ville beholde hende til bedøvelse og undersøgelse dagen efter, det bette skind :( Og jeg bare græd og græd og græd og græd. Så urimeligt det end måtte være så måtte jeg gøre det, lade hende være i kløerne på de mennesker der ikke kendte hende. 

Næste dag blev jeg ringet op, og det var ikke gode nyheder: mistet blod og blod i blæren.
Min bette bette skat, min 5 årige hunkat Tøzen, var så syg så syg. Det hele ville være værre hvis hun fik lov at blive ved med at leve, på piller og hvad ved jeg. Så jeg tog af sted som en forstenet underlig person for at tage afsked med hende. 

5, snart 6 år gammel kunne hun være blevet. Det er ikke rimeligt. Men heller ikke rimeligt at hun skulle være så dårlig. 

Hver aften når jeg er ude at gå, kigger jeg op på stjernerne og tænker og snakker med hende. Jeg håber hun er et bedre sted, har det godt og løber rundt og genere alle de andre, ligesom hun gerne ville have det, får noget lækkert mad og bare har det godt!

Hvor jeg dog savner hende enormt meget! 

Hvil i fred Tøzen! 

Mit kanin univers

Jeg har altid holdt meget af kaniner, lige fra de første to vi fik hjemme hos mine forældre til hende jeg har i dag. De første to hed Stump og Stampe, en han og en hun. De skulle være dværgkaniner, men der var helt sikkert blanding i dem.
Stampe var min, en rigtig madame, hun blev nærmest dronningen i buret, eller var det sådan set. Mine forældre ville absolut ikke have unger på dem, så hannen Stump kom under kniven, så vidt jeg husker i al fald. Vores morfar byggede et  bur til dem så de kunne komme udenfor, for mine forældre syntes de lugtede helt forfærdeligt.
Jeg kom til at holde rigtig meget af de to kaniner, de blev 12 eller 13 år gamle, desværre har jeg ikke noget billede af dem. Men skønne var de.

Der gik så nogle år, hvor jeg ikke havde nogle kaniner, jeg mener der gik 5 år, før jeg igen fik kanin. Jeg var flyttet hjemmefra, kunne ikke li at bo alene, og kæmpede en del med at være der. Indtil jeg fik Zeus.

Zeus fik jeg igennem gul og gratis, til en tyver, i den flok hun var i mellem var hun den eneste sorte, som ejeren sagde, du må gerne få alle 7 unger *G* jaja den er god med dig mand *hehe*
Jeg tog ikke alle med hjem, kun Zeus jeg troede var en han, indtil jeg fandt ud af hun var en dame *S*

Zeus havde jeg i 8 år, 8 gode år, og nej hvor jeg savner hende. Desværre måtte jeg få hende aflivet uden jeg selv vidste af det en dag i maj ved dyrlægen. Hun var blevet gammel, tynd og havde noget allergi.
Det var virkelig hårdt at gå fra dyrlægen med et tomt bur og mine følelser var flossede. Hvad pokker skete der lige? og var det det rigtige jeg gjorde? Var jeg lettet eller fyldt med følelser?

I mellem tiden var jeg sammen med et par bekendte, den ene blev min veninde. Men hende den anden havde fået kaninunger, og hun spurgte om jeg ville have en. På daværende tidspunkt havde jeg stadig Zeus, men vidste hun var gammel, og hvor længe kunne jeg beholde hende. Uvisheden om at jeg ikke skulle have kanin var for stor, så jeg sagde ja. Fik købt et kæmpe bur, og fik den lille prut hjem.

For ja lille var hun, det bette pus, moren var død nogle uger i forvejen, så jeg fik hende nogle uger tidligere end man egentlig må. Jeg elsker hende, det kan man ikke lade være med.
Hun hedder Daffi, er 1 år gammel og stadig i vild vigør. Hun elsker sit bur, der er stort og rummeligt, hun elsker at komme ud at løbe i hendes løbegård, og hun elsker mad. Min kat er bange for hende *S* det burde jo være omvendt, men nej.

Der venter mange gode år foran sig med Daffi, som er ren Hermelin faktisk og ganske fredelig.
Jeg tror aldrig jeg slipper for at have kanin, jeg har et kærligt hjerte til dem, og de passer til mig, i al fald hvis jeg har nok plads. Det har jeg nu og det er jeg mægtig glad for.

Bare lige fordi

Tiden er gået meget hurtig i dag, men jeg har jo også bare lagt og siddet ind i mellem, været på toilettet, givet dyrene mad og tilbage, ligge, sidde og set tv har jeg også.
Det har været okay, hvis bare jeg havde haft det lidt bedre med maven. Og varmen, ja den er der jo endnu, og ind i mellem kommer jeg til at fryse. Nej det ikke nemt, men jeg ved jo det går over igen.

Min kanin prøver at flytte på sin store papkasse inde i hendes løbegård, marsvinene sover, blæseren kører, tv’et står stille, hunden sover, katten kigger, og jeg sidder her og er ved at blive vanvittig. Men det nytter jo ingenting hehe *S*

Det måtte gerne regne igen, sådan en ordentlig omgang sjask pjask regnvand. Men nej ikke i dag, eller ikke lige nu i hvert fald, regn har der jo været. Bare ikke det store.

Jeg skriver dette indlæg fordi jeg skal prøve noget med klokkeslettet, har nemlig ikke kunne få det til at funke. Så nu vil jeg forsøge igen, måske jeg så er heldig. Det kan jo være. *S*
Vi krydser fingrer og tæer i mens vi håber lidt regn vil komme.

En dag på langs

Jeg er rigtig mat og træt i dag, er slet ikke noget værd. Men så er det godt det er søndag og at man ikke skal en hujende fis, andet end at slappe af og passe sig selv.
Snork… det var ikke meget jeg fik sovet i nat og jeg er da også pænt kvæstet i dag. Foruden ingen søvn har jeg i dag fået det månedlige som stort set alle kvinder får, og der kan jo så godt følge både kvalme, opkast og ondt i maven med.
Jeg har dog ikke rigtig ondt i maven, jeg er bare så dvask og træt og kan ikke rigtig hænge sammen.
Man kan også blive følelsladet, og det tror jeg nok jeg er i dag, der skal i hvert fald ikke meget til. F.eks bare en sms fra en veninde som gerne så jeg kom i dag. Jeg magter det bare ikke, er for træt til at kunne sidde op.
Når jeg har sådan nogle dage, skal der ikke ret meget til før at jeg bliver en tudemarie *S* ja jeg smiler gør jeg, fordi det er sgu lidt noget pjat. Men samtidig så oprigtigt fordi jeg bare har det sådan, det er sjældent jeg aflyser, men når jeg gør så er det fordi jeg bare ikke kan. Føler ind i mellem at jeg skal skrive det 100 gange før mennesker her i verden forstår det, eller måske forstår de det godt, måske er de bare ked af at jeg ikke kommer, og det er helt okay. Jeg er bare nødt til at mærke efter på mig selv, hvad jeg kan og ikke kan. Og det forstår de fleste, føles bare som om at når jeg sir at det er pga. mens og uden søvn, så er det ingenting, så kan man da sagtens tage af sted.  Det er bare lige netop det jeg ikke kan, for så stresser jeg endnu mere min krop end den er i forvejen, og det vil sige så har jeg efterfølgende dage hvor jeg får det endnu værre. Hvis jeg nu tager det i opløbet så kan jeg nå at stoppe mig selv, og få en udhviler og komme hurtigere på benene. Det er bare ikke nemt. Nej.

Så jeg bruger min dag på sofaen, har lige luftet hunden, så godt jeg kunne, givet katten mad og lukket op for løbegården til Daffi Kanin. Så nu kan jeg roligt og mageligt få det bedre i løbet af dagen.

Heldigvis har det regnet lidt i dag, det er dejligt, men der er stadig varmt og min blæser kører i omdrejninger, så vi får lidt frisk luft herinde i stuen.

Nu vil jeg begive mig ud i nettet og ellers bare ligge og ligge.

Solsorten, onde marsvine mor, rengøring og hygge

Varmen bliver ved med at være her, godt nok er det skønt med sommer, men varmen er bare så hård for alle, både mennesker og dyr.
Enden på min solsort i haven, endte i går eftermiddags/aften. Bedst som jeg ikke troede der skete noget ved at have King i haven, men pludselig stod han over for en død solsorte unge, jeg glemte i al min rædselshed at tage et billede, men det ville i nok også gerne undvære. Dog da jeg endelig havde fået sagt åhnej og nej og ej et par gange eller ti så kom der ro over mig, efter min søster havde smidt den over hækken *s* Godt man har hende i hvert fald.
Vi kom frem til at den nok var blevet tippet ud af reden, enten fordi den var syg eller fordi den var svag, i al fald lå den nu der for snuden af King, og jeg blev forfærdet, tænk sig hvis det var King den gavtyv havde  slået den i hjel eller noget. Men når jeg tænker efter så er jeg sikker på den har været svag.

I dag er det lørdag, solen står over os, og vi skal selvfølgelig være glade. Men der er så varmt.
Jeg har været rigtig ond i dag ved Pister marsvin, jeg fandt en filtret hårtot, som jeg simpelthen måtte have klippet af. Så snedig som jeg var, tog jeg et håndklæde lagde over hovedet og så kunne jeg ellers gå i gang. Men dette ville herren ikke være med til, så i stedet drejede han om sig selv, og jeg.. Jeg fulgte med så godt jeg kunne, ind til at jeg tog et fast tag i ham og fik klippet ham.. Nøøj hvor han skabte sig, det passede ham i hvert fald ikke. Men nu er det heldigvis overstået, tilbage er der et håndklæde fyldt med hår, og et tilpas marsvin. Bedre kan det da ikke blive *S*

Afslappede Pister 

Det også i dag den store rengøring er. Både marsvins bur og kanins bur skal gøres rene, plus diverse andre ting. Det er varmt og det er ikke uden det helt vilde overskud der er. Men gøres skal det. Jeg har ventet for længe efterhånden, bare fordi jeg troede der blev lidt køligere.

Imens drikkes der kakao og spises vindruer .

Lækkert koldt

Lækkert friskt

Med en sur solsort i haven

Så er denne dag også nærmest gået, min døgnrytme er ude af kurs, det er sket inden for de sidste dage, det er træls og irriterende. Mest fordi det kræver så meget at ændre den igen til det normale.
I dag er tiden bare så simpelt gået med at sidde foran denne pc, fået mad og ellers bare været lukket inde hele dagen nærmest, uden jeg har haft lyst til at bevæge mig udenfor en dør, har haft det så hyggeligt med at sidde der helt alene og fornøjet med mig selv, mine dyr omkring mig, og afslappetheden.

Sådan så det ud over middag ind til 18 tiden :)

Fik set endnu et afsnit af
Det Lille Hus På Prærien

Nu kunne jeg så rykke udenfor, ud i den friske luft, hvor der ikke er for varmt, der er skygge og livet omkring mig kan jeg høre.
Der var en solsort der sad og skrålede op herude, så forsøgte at tage et billede igennem vindues glasset. Men nemt var det dog ikke.

Så rykkede jeg ud og så begyndte denne
at skræppe op 

Og den larmede vildt meget

Nu sidder denne solsort i træet og kigger, som om at den ikke synes der skal være plads til mig. Men det er min have, min :D

Selv i træet hold den ikke mund.

I dag da jeg sad der i min helt egen verden, indendørs og kun med flimmeren kørende. Kom jeg til at tænke på at min søde og dejlige og rolige (okay måske ikke så rolig og så sød) kat, når hun nu får lov til at komme ud så er det i hendes transportkasse, som hun er rigtig rigtig glad for at være i. Så kunne det faktisk være praktisk med en større kasse, og sørme om jeg ikke fandt en på det lækre internet: Dette billede har jeg hentet fra: http://www.zooplus.dk/

Sådan et vil jeg ha'.

Spørgsmålet er så bare om tremme afstanden bliver for stor for en kat. Men tænker at det er et forsøg værd, så kan hun få lidt mere plads at være på, plus der kan være mad og drikke derinde.
Ideen er ikke så tosset, det kunne godt føres ud i livet.