søndag den 27. juli 2014

En dag på langs

Jeg er rigtig mat og træt i dag, er slet ikke noget værd. Men så er det godt det er søndag og at man ikke skal en hujende fis, andet end at slappe af og passe sig selv.
Snork… det var ikke meget jeg fik sovet i nat og jeg er da også pænt kvæstet i dag. Foruden ingen søvn har jeg i dag fået det månedlige som stort set alle kvinder får, og der kan jo så godt følge både kvalme, opkast og ondt i maven med.
Jeg har dog ikke rigtig ondt i maven, jeg er bare så dvask og træt og kan ikke rigtig hænge sammen.
Man kan også blive følelsladet, og det tror jeg nok jeg er i dag, der skal i hvert fald ikke meget til. F.eks bare en sms fra en veninde som gerne så jeg kom i dag. Jeg magter det bare ikke, er for træt til at kunne sidde op.
Når jeg har sådan nogle dage, skal der ikke ret meget til før at jeg bliver en tudemarie *S* ja jeg smiler gør jeg, fordi det er sgu lidt noget pjat. Men samtidig så oprigtigt fordi jeg bare har det sådan, det er sjældent jeg aflyser, men når jeg gør så er det fordi jeg bare ikke kan. Føler ind i mellem at jeg skal skrive det 100 gange før mennesker her i verden forstår det, eller måske forstår de det godt, måske er de bare ked af at jeg ikke kommer, og det er helt okay. Jeg er bare nødt til at mærke efter på mig selv, hvad jeg kan og ikke kan. Og det forstår de fleste, føles bare som om at når jeg sir at det er pga. mens og uden søvn, så er det ingenting, så kan man da sagtens tage af sted.  Det er bare lige netop det jeg ikke kan, for så stresser jeg endnu mere min krop end den er i forvejen, og det vil sige så har jeg efterfølgende dage hvor jeg får det endnu værre. Hvis jeg nu tager det i opløbet så kan jeg nå at stoppe mig selv, og få en udhviler og komme hurtigere på benene. Det er bare ikke nemt. Nej.

Så jeg bruger min dag på sofaen, har lige luftet hunden, så godt jeg kunne, givet katten mad og lukket op for løbegården til Daffi Kanin. Så nu kan jeg roligt og mageligt få det bedre i løbet af dagen.

Heldigvis har det regnet lidt i dag, det er dejligt, men der er stadig varmt og min blæser kører i omdrejninger, så vi får lidt frisk luft herinde i stuen.

Nu vil jeg begive mig ud i nettet og ellers bare ligge og ligge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar