Når ens sind driller

Nu har jeg jo som sådan vist og fortalt om mine dyr. Jeg har dog stadig to små dyr endnu, min kanin og mit marsvin. Men det må komme på en anden dag.
Min blog handler om mig og mit liv, og her vil jeg begynde at fortælle lidt.
Alle kender til at få en depression, eller nej rettere de fleste kender til det. Vi er nogle stykker i den danske befolkning som får eller har nemt ved at blive lettere ked af det, trist og sårbar.
Det starter måske med man føler sig træt.. man går tidligere i seng, spiser lidt mere.. eller mindre.. man kommer nok ikke så meget ud og man føler sig egentlig lidt trist. 

For mig begyndte det på en anden måde, men depressionen har jeg haft inde på livet, jeg lagde ikke mærke til den før den havde fundet sin styrke i min krop. Jeg var bleg, træt og trist, havde ikke lyst til andre mennesker og musikken gjorde mig mere død end levende. Det er en rigtig ubehagelig følelse. Jeg følte ikke jeg kunne være glad på samme måde, følte ikke jeg kunne det samme, og andre mennesker blev en hæmsko for mig. 

Som årerne er gået er det meget om vinteren jeg har denne følelse, gejsten er ikke den samme, lyset er ikke det samme. Overskuddet og følelsen er heller ikke det samme.
Jeg begyndte at lukke mig inde, sidde for mig selv. Hvorfor skulle jeg gå ud når der ikke var behov for det. 
Alt sammen blev mere og mere svært.

I dag ved jeg at jeg har en vinterdepression. Men det var jeg slet ikke klar over for nogle år siden.
Mit sind har drillet meget i løbet af årene. Ikke på samme måde, men nogle gange i andre retninger, og veje jeg slet ikke anede der var.

Jeg gad da godt mit liv ikke var sådan, med angst inde på livet, men jeg har en tålelig hverdag. Med hjem og dyr og skole. Livet kan sagtens leves, men ville da gerne ønske at det var lettere.

Jeg begyndte at få medicin i 2001, efter jeg havde tabt mig voldsomt og ikke spiste. Kom ved en diætist og efterhånden, lærte jeg mere og mere at få mad indenbords. Og det hele var slet ikke så farligt.
Medicinen hjalp også på humøret og glæden ved livet. Selvom det var voldsomt svært at spise og få medicinen. Men det blev lettere. I flere år måtte jeg dog få det som opløsning i vandet fordi jeg ikke turde at sluge en pille. 

Historien er lang, men tror jeg vil slutte med at sige at selvom man har et sårbart sind, som driller til tider, så kan man sagtens leve. Sagtens have sin egen hverdag, ikke andres men sin egen. Det er den jeg skal arbejde på. Og derfor håber jeg at bloggen kan blive en lille flyttemil for mig hvor jeg finder ud af hvordan min hverdag skal fungere. Også selvom min daværende kæreste forlod mig. 

Min hund King

Min hund King.

King er af racen Golden Retriever, han er 4 år gammel.
Han er bestemt ikke lille i hvert fald.
Han elsker at lege og være ude i al slags vejr. Men han er en rod.. hvis han vil stikker han er fra haven, og som det er lige nu har jeg ikke særligt meget hegn oppe, så derfor blir han holdt i snor indtil videre. 

Han elsker min sofa, Og min dyne. Nogle gange tror han givetvis at han er en skødehund, så hopper han op og ligger sig godt tilrette ved mig. Dog forstår han godt når jeg siger han skal gå ned, det er også begrænset hvor meget jeg kan holde til at han ligger på mig eller op af mig :)

Han er glad for andre dyr og mennesker, og folk får den kæmpe store velkomst når de kommer, men også mine andre smådyr kigger han meget på, specielt min kanin, Daffi, hun er også interesseret i ham, meeen til en vis grænse. 

Min kæreste og jeg er gået fra hinanden, og derfor på længere sigt bliver det min eks der skal have King. Jeg kommer selvfølgelig til at savne ham for vildt meget. Men så er det godt jeg har billederne og minderne, som jeg til enhver tid kan tage frem. Og jeg har fået at vide jeg også gerne må komme og sige hej til ham.
Det var et enormt svært valg at tage, men jeg gjorde det for min egen skyld. Måske kommer den sag en anden gang. 
Men dette indlæg er til ære for King. Mit store legebarn :)

King jeg vil altid elske dig. 

Min kat

Jeg vil da lige vise lidt af mine dyr frem, jeg har dog ikke så mange billeder af dem på denne pc. Tror faktisk kun jeg har to. Nå..

Men Tøzen er min kat, på 5 år. Tøzen er en alm huskat, med sin helt egen vilje Og det kan man tydeligt se på dette billede:

Men hun har altid været min kat, andre måtte nærmest ikke røre hende. Og den dag i dag er hun stadig min kat, for der er da ikke noget bedre at ligge hos mig. Men det med at bestemme selv, det har hun altid haft. Her ligger hun på tæppet på sofaen som egentlig tilhøre min hund. Så må hunden jo ligge sig et andet sted, for der skal Tøzen ligge :) Hun er en værre bandit.
Tøzen vil som jeg skrev før, rigtig gerne bestemme, og ligger vores hund et sted hvor hun ikke vil have det, ja så går man da bare lige over og flytter ham. Man sætter lige klør fem i pelsen, baare så han lige mærker det, og så flytter hunden sig sgu, jo jo hun har tag over ham :)
Meeen de kan også ligge sammen og hygge, Tøzen kommer nogle gange over for at slikke King, som min hund hedder og så er alt fryd og gammen. Det er så dejligt at se. 

Men man kan også få brug for min opmærksomhed, normalt når hun sidder der, kalder hun på godbidder, jo jo hun ved nemlig godt at de lige er derinde. 

Jo hun er mors mis simpelthen :)